Bygnings- og boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med oplysninger om samtlige bygninger og boliger i Danmark. Her finder du oplysninger om boligers fysiske forhold, fx størrelse, materialer, faciliteter og meget mere
Det centrale personregister (CPR) giver adgang til alle personer, som har eller har haft officiel bopæl i Danmark eller Grønland. Personer, som er døde eller flyttet til udlandet, kan også findes i CPR. Retrify laver realtidsopslag i CPR, så du altid får helt opdaterede oplysninger om personer
Det centrale virksomhedsregister (CVR) er det officielle register for alle registrerede virksomheder i Danmark. Det indeholder både aktive og ophørte virksomheder og både juridiske enheder og produktionsenheder
Danmarks Adresseregister (DAR) er det officielle og autoritative register for adresser og vejnavne i Danmark. I Retrify bruger vi DAR til at sikre, at adresser altid er korrekte og standardiserede – uanset om du søger på en person, en virksomhed eller en ejendom. Det betyder, at du kan stole på, at de adresseoplysninger du får ud af Retrify, er validerede mod den officielle kilde
Energimærke-data indeholder oplysninger om den lovpligtige energimærkning af bygninger. Med Retrify kan du hurtigt se energimærket for en given ejendom – nyttigt hvis du fx arbejder med ejendomshandel, rådgivning eller energioptimering og har brug for at vurdere en bygnings energimæssige tilstand uden at skulle opsøge data manuelt
Det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR) er et landsdækkende register, der indeholder oplysninger om ejendomme, ejerforhold, matrikulære forhold, vurderinger og ejendomsskatter
Kortforsyningen er den officielle kanal til distribution af offentlige kort og geodata via internettet. I Retrify anvender vi Kortforsyningen til at vise geografisk kontekst for adresser og ejendomme – fx kortvisning, matrikelgrænser og placering i forhold til omkringliggende forhold. Det giver dig et visuelt overblik, der gør det nemmere at forstå og arbejde med de data, du finder
Myndighedsregistret fra CPR indeholder oplysninger om danske myndigheder, fx retskredse, skattecentre, politikredse og statsforvaltninger. I Retrify kan du se, hvilke myndigheder enhver person, virksomhed eller adresse tilhører
Statstidende er et elektronisk dagblad (udgivet af Justitsministeriet), som indeholder meddelelser med retsvirkning for borgere, virksomheder og myndigheder. I Retrify kan du fra Statstidende trække oplysninger om konkursbehandlinger af virksomheder samt behandling af dødsbo for personer
Statens salgs- og vurderingsregister (SVUR) er et landsdækkende register, som indeholder vurderingsoplysninger, herunder oplysninger om ejendoms- og grundværdi
Nummeroplysningsdata (også kendt som telefonbogen eller §31-data) er teleselskabernes indberetning af deres abonnenters navn, adresse og telefonnumre. Ca. 70 % af den voksne befolkning i Danmark findes i nummeroplysningsdata. Datakvaliteten af nummeroplysningsdata er generelt god, men der kan være afvigelser fra CPR (folkeregistret). Hvis datakvaliteten skal være i top, anbefaler vi derfor, at du validerer personer fundet i nummeroplysningsdata mod CPR. I Retrify kan det gøres med et enkelt klik
Tinglysningsdata indeholder registrerede og bekendtgjorte privatretlige forhold, fx hæftelser, adkomster, servitutter og pant i fast ejendom eller køretøjer. Data administreres af Tinglysningsretten og er delt op fire bøger - Tingbogen, Bilbogen, Andelsboligbogen og Personbogen
Udbudsdata indeholder oplysninger om aktuelle og historiske udbudte ejer- og andelsboliger, herunder liggetider, udbudspriser og links til boligannoncer
Vi er altid på udkig efter nye kilder til Retrify, så hvis du savner noget, så kontakt os
Vi udgiver løbende analyser, guides og juridiske vejledninger om data og dataetik som du kan finde og downloade i vores bibliotek
Læs mere